Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/129

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nembrud af Dæmninger; Faren synes nu at være forbi, da Vandet er faldet noget. Under alle Omstændigheder har jeg paa mit høitbeliggende Tagkammer aldeles ingen Fiende i dette Element, men ligger i en langt heftigere Kamp med Vinden, hvis Angreb undertiden bringer Huset, ikke mig, til at sitre. – – – –

For det oversblevne af de 6 Spd. har jeg bestilt en Pult til at skrive ved staaende, da den staaende Stilling er Legemet langt gavnligere end den siddende. Jeg tror derfor vel at have anvendt disse. – – – – –

Skien, 13 August [1827].

Kjære Tellef!

– – Endnu en Gang beder jeg Dig, ihvor upassende en saadan Anmodning kan være fra mig, at Du, hvis Du skulde blive nødt til at opholde Dig hjemme i Vinter, endnu inden Vaaren ser til at tage Kjøbmandsexamen, saafremt den ikke er forbunden med ganske uopfyldelige Betingelser. Ofte har Betragtningen af Nytten og Nødvendigheden deraf ligesom paanødt sig mig, naar jeg tænkte paa Dig og din Stilling, hvorfor jeg er overbevist om, at Du desto villigere tilgiver min altfor overhængende Paatrængenhed angaaende et Punkt, hvorom vi saa ofte, ogsaa nyligen, mundtligen har samtalt. –

– – – – Idet jeg skriver, afbrydes jeg ofte ved Musik og Danseskraal fra et meget stort og fornemt Barsel her i Nabolaget, hvorfra jeg har været saa heldig at kunne udeblive ved, som jeg for et Øieblik siden har hørt, en Forglemmelse af Bedemanden eller Indbyderen.

– – – – Mine Charakterer er denne Gang meget bedre end nogensinde forhen, og jeg tvivler paa, at nogen bliver dimitteret herfra næste Sommer uden mig. Med Fornøielse bemærker jeg »Hensigtens« hurtige Ankomst; endnu at vente 2 Reiser iaar, var vel at gjøre altfor store Fordringer af Lykken. Du ser, at jeg