Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

maaske i dine Øren just ikke glædeligt Stof til Fortsættelse. Dens Tid synes nu strax at være ude, da den er i Stykker paa tre Steder. Da jeg ikke troede, det saa hastig skulde være gjort med den, vil jeg vist strax se mig i en liden Forlegenhed, saasom jeg hver Dag maa bruge den anden blaa, der vist ikke vil blive saa varig. Har Du derfor et Stykke Klæde, jeg kunde faa til en Kjole ud paa Sommeren, hvis den anden skulde finde paa at gaa i Stykker, maa Du endelig tænke paa mig. – – – – – – – – – –

– – – Jeg ser, Papiret ikke rummer stort mere af mit Rableri, hvilket da engang tvinger mig til at holde op og befri Dig fra det tørre og møisommelige Arbeide at gjennemlæse det. Dog vil jeg holde inde med alle Undskyldninger; thi naar jeg forsikrer Dig, at jeg, uden dog som mangen en Nar, naar han hele Timer igjennem har svedet for at bringe noget ud af et tomt Hoved, at lægge et storpralende «i Hast» til, for største Delen sammensmører et saadant Brev inden ½ Time, saa kan Du vel ei forlange det anderledes. – – – –

Den 7de Marts [1826].

Gode Trine!

Næsten havde jeg glemt den mig paalagte Kommission at forskaffe Dig en Hatteblomst, hvis Du i dit sidst til mig skrevne Brev ikke havde erindret mig derpaa; omtalte Blomster er af forskjellig Godhed og til forskjellige Priser tilfals i Kramboderne. Prisen paa de bedste er kun en Ubetydelighed, og jeg skal med første Leilighed besørge Dig en tilsendt.

– – – – – – – – – – – – – – – – – Hvad Bedstemoders Spørgsmaal, om jeg havde nogen i Undervisning, angaar, er jeg ikke fuldkommen enig med mig selv, hvad jeg skal svare; thi jeg læser rigtignok hver anden Aften et Par Timers Tid med en af mine