uegennyttigste Kjærlighed, forener den bedste Villie med Udøvelsen af samme, dens Forventninger skuffes aldrig, han ser sig aldrig forladt. – – – – – Det glæder mig meget, at Christian finder sig saa godt fornøiet med at fare til Søs, og endnu mere over, at ved at behandle ham paa en saa blid Maade, at han ikke derved skal faa Afsky for den, som jeg virkelig fik for den i den Grad, at jeg endnu gruer, naar jeg tænker tilbage paa hine Tider.
Du spørger, om jeg vil komme hjem i Ferierne; jeg ved ei, hvorfor Du kan spørge om det; Du kan dog vel tænke, at ikke 5 Miles Reise kunde afholde mig fra at komme hjem, naar jeg har Frihed i 3 Uger og kanske endnu længere. Jeg har i det mindste havt den Beslutning helt siden jeg kom hid, og kan ikke tro, at Onkel skulde have noget derimod, da Reiseomkostningerne paa denne Aarstid ikke kan udgjøre meget. – – – – I Henseende til at faa gjort mine sorte Klæder kunde jeg vel ønske det; dog agter jeg ikke at bruge de Penge, Bedstemoder sender mig med Th., dertil, som jeg vil stille Mad. S … tilfreds med for det første, thi den stakkels Kones Stilling er virkelig ikke den bedste, som jo alles er, der har mange Udgifter og faa eller ingen Indtægter, og hun giver mig sin Forlegenhed næsten daglig tilkjende med Tilføielse af et eller andet Tillægsord, hvorved hun, stakkel, anmoder mig om nogen Afbetaling. – – –
Ved at gjennemlæse dit Brev findes et Samvittigheds[spørgsmaal[1], som endnu var ubemærket af mig; Du spørger mig ne[mlig, om jeg?] finder mig fornøiet med min Stilling. Jeg ved ei [ved noget at?] have foranlediget Dig til dette hjertelige Spørgsm[aal]. Har jeg i mine Breve ytret noget saadant, da maa [det kom]me deraf, at under
- ↑ I det følgende er adskillige Stykker af Brevet ødelagte.
