Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Skien, 9 Mai 1825.

Gode Trine!

Du havde rigtig Aarsag til at tro, at det ei var gaaet rigtigt til med de Penge, Bedstemoder var saa god at sende mig for nogen Tid siden, da Du ikke har hørt noget om dem siden. Jeg har rigtig faaet og allerede opbrugt dem for lang Tid siden og beder Dig derfor takke Bedstemoder derfor. De kom mig godt tilpas, da jeg med dem, tillige med 5 Spd., som Onkel var saa god at lade mig faa, da han var heroppe, saa mig istand til at betale Skolelønnen for dette Kvartal. Forresten ved jeg ikke, hvorledes jeg har kunnet glemme mig selv saa ganske, at jeg ikke skrev Dig dette i mit sidste Brev, og beder derfor tusinde Gange om Forladelse. – – Endnu en Bøn … at bede Bedstemoder at være saa god at give mig 5 Spd. for for det første at kunne stille Madamen tilfreds. Jeg ved, at Bedstemoder gjør meget for mig; at vise Dig min Forlegenhed behøver jeg vel ikke, Du kjender mig vist alt for nøie til ikke at vide, at jeg ei uden Aarsag og Nød tager min Tilflugt til Bedstemoders endnu aldrig feilslagne Godhed.

Den 1ste Juni 1825.

Hver Gang jeg modtager noget fra din Haand, gode Trine, opfyldes jeg med inderlig Glæde. Altid ligger i dine Breve noget trøstende, noget opmuntrende, som styrker det undertiden mismodige Sind. Saaledes var jeg ogsaa nu temmelig nedslagen, da jeg allerede flere Postdage forgjæves havde ventet paa … nogle Penge … da jeg modtog dit sidste Brev, hvori Du endog forvisser mig om det dobbelte af, hvad jeg vovede at bede Bedstemoder om, som jeg vel endnu ikke har faaet, men hvis Udeblivelse jeg dog aldeles ikke frygter. Ja, Trine! hvem Gud har givet en saadan Understøtter, som vi alle har havt og endnu har i Bedstemoder, der, bevæget af den