har de heldigvis ogsaa tiden mellem jagtsæsonerne til sin fuldeste raadighed for det industrielle arbeide. Det er dem jo til velsignelse dette, at en slæde kræver en lang vinters arbeide, eller at deres værktøi ikke netop er af første sort. Thi hvad skulde disse mennesker ellers tage sig til under vinterens mørke derinde i de smaa sodede hytter? Kjedsomhed maatte jo tilsidst gjøre deres liv nærsagt uudholdeligt.
Saasnart vor indfødte ven har bragt sit kjøretøi i orden, svinger han sit korte svøbeskaft, der er udstyret med en snert af 5 meters længde, med øvet haand, kaster sig paa slæden, og afsted gaar det saa i fuld galop henover den glatte flade. Ingen tømmer bruger han til at styre sit viltre forspand; svøben alene behersker dem fuldstændig. Slaar han gjentagende paa isen til venstre for dyrene, gaar de til høire, og omvendt. Vil han paaskynde ens løb, forstaar han at træffe den paa dens mest ømfindtlige steder, dog altid med den størst mulige lempe.
Snart er sælen naaet og byttet placeret paa slæden. Hjemover lægger han kanhænde veien indom en eller anden liden odde. hvor han har en rævefælde staaende, som bør være i orden nu, naar vinteren staar for døren. Den er bygget af regelmæssige, flade stene i form af en aflang firkant, og dens aabning er saaledes indrettet, at naar ræven trækker i et indeni fælden anbragt stykke spæk, tillukkes den øieblikkelig ved hjælp af en større, flad sten, der gjennem en rem paa en sindrig maade staar i forbindelse med spækstykket. Hvor mange ræveskind der paa denne maade af stammens med-
