den, der er vant til vore egne elegante slæde- og kjælkefaçoner. Man aner derfor ikke, naar man ser den, at den dog den dag idag, hvad selve formen og konstruktionen angaar, kan tjene den mest erfarne arktiske forsker til model.
Naar meiernes skoning, der er af elfenben, und- tages, bestaar materialet, hvoraf de nord-grønlandske slæder er lavet, i de senere tider omtrent udelukkende af træ, idet dette stof ikke længer er af saa stor sjeldenhed blandt dem som tidligere. Dog finder man endnu slæder, i hvilke ikke saa faa af de mindre stykker bestaar af rensdyrhorn.
Man vil straks se, at det i slæden benyttede træmateriale er i høi grad opstykket, Samt at de fleste af de anvendte stykker endog er saa smaa, at man maa forbauses over, at et saadant lapværk virkelig kan danne et fast og solid hele. Dette opnaar imidlertid de indfødte i en mærkelig grad ved den store omhyggelighed, hvormed de tilpasser de enkelte stykker til hinanden, samt ved den kraft, de tillige anvender under sammensurringen af disse.
Grunden til, at man saa sjelden ser større træstykker enten i deres slæder eller deres øvrige redskaber, er den, at den smule ved, de kan komme i besiddelse af, under almindelige omstændigheder indskrænker sig til de temmelig uanseelige bordstumper, tøndestave og lignende, som det fra aar til andet lykkes dem at tiltuske sig nede ved Kap York kolonien af forbipasserende engelske hvalfangere. I de allersidste aar har de dog paa grund af deres samkvem med de to Peary-expeditioner havt en forholdsvis rigelig forsyning af træmaterialer, hvilket
