Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/81

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

tilberedningsprocessen er tilende. Paa mig gjorde det et vist tryllekunstnerisk indtryk, hvergang jeg saa et af de større alkeskind forsvinde ind gjennem en ung husmoders mund.

Fugleskindsskjorten er hos mændene forsynet med en hætte, der sidder tæt rundt ansigtet, naar den er oppe; hos kvinderne derimod mangler denne. Skjorten rækker hos begge kjøn til lidt nedenfor hofterne, hvor benklæderne begynder.

Disse er hos mændene forarbeidede af isbjørnskind eller i særdeles sjeldne tilfælde af hundeskind og rækker saavidt nedenfor knæskallen. Da de ingen underbenklæder bruger, er benene i direkte berøring med den tykke, ujevne og lidet bøielige bjørnehud, hvad jeg kan forsikre ikke er nogen behagelighed for et almindeligt menneske før efter lange tiders træning. Bjørneskindsbuksen er et noksaa mærkeligt plag i den henseende, at den holdes oppe uden buksesæler paa en saa hemmelighedsfuld maade, at man i begyndelsen aldeles ikke, og senere kun vanskelig, vil kunne fatte det hele.

Dens øvre linning gaar nemlig ikke som hos os ovenfor, men derimod nedenfor hoften eller nøiagtig til laarbenets øverste led, en forholdsregel, for hvis grunde jeg senere skal gjøre rede. Fortil ligger denne linning paa mavens nederste parti, medens den bagtil passerer ret over de bekjendte kjødfulde dele, tæt tilstrammet ved en indeni linningen anbragt sælskindslidse.

Naar man første gang ser en indfødt klædt efter denne mode, der forøvrigt ikke bruges af eskimoerne udenfor Smithssund-egnene, er man straks tilbøielig