vedkommende endog halvt de mørke, sammenknebne øine, hvorved de fik et mærkværdig skummelt, næsten afskrækkende udseende.
Senere fik jeg forresten Se, at ikke alle de indfødte var saa helt blottet for haarfrisur som de, vi her havde mødt. Kvinderne, især de yngre, har saaledes ofte haaret fæstet op i en top paa issen ved hjælp af en tynd sælskindsrem, ligesom enkelte af mændene af og til bærer en lignende rem rundt hovedet for derved at holde øinene fri for sine lange, fedtglinsende lokker. Disse «lokker», som mest ligner fine hestetagl, sammenfiltrede til en lurvet masse, afgiver sikre og varme boliger for snyltedyrenes hærskarer.
Eskimoernes pande er lav, ansigtet bredt og trækkene gjennemgaaende uskjønne. Øieaabningerne er baade smaa og skjæve, men selve øieæblet maa ellers nok være af første sort, da deres syn er beundringsværdigt.
Næsen er liden og bred, munden derimod stor med tykke læber, saa at den selv hos det smukke kjøn har en saa ringe lighed med den ideelle kirsebærmund, at mændene, fremfor at kysse sine hustruer, foretrækker at vise dem sin specielle ømhed ved at trykke sin allerede tidligere flade næse endnu fladere mod den andens ansigt, hvilket kjærtegn i regelen ledsages med en lydelig snusen.
Indenfor de svulmende læber lyser der en række stærke tænder, hvis nytte strækker sig langt udenfor madtygningens omraade. Thi befæstede, som de er, til senestærke kjæver, danner de en patent-skruestikke, der benyttes i stor udstrækning ved deres daglige gjerning.
