Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fredelige mennesker, der ikke vilde dem noget ondt, syntes de dog temmelig snart at være paa det rene med, og den i begyndelsen noget trykkede stemning gik lidt efter lidt over til at blive særdeles munter og livlig.

En af vore matroser, der tilfældigvis under landgangen var bevæbnet med en kort snadde, tiltrak sig deres specielle opmærksomhed, og særlig syntes de røgskyer, han fra tid til anden udsendte, at imponere dem og give dem en afgjort tro paa hans mystiske og overnaturlige gaver. Et endnu mægtigere indtryk gjorde det, da han straks efter ved en hurtig haandbevægelse langs sit høire bagparti opnaaede at sætte ild i en træpinde for derefter ved dennes hjælp at frembringe nye og forøgede røgskyer fra sin mærke- lige «lampe».

Det var tydeligt at skjønne, at de mennesker, vi her havde for os, ikke tidligere havde været i nogen nærmere berøring med den civiliserede verdens sønner, ja, at størsteparten af dem endnu aldrig, end ikke paa afstand, havde havt anledning til at nyde synet af et skib, dette i deres øine saa vidunderlige produkt af menneskelige hænders arbeide.

Og opnaaede vi med alle vore rariteter og vidundere at vække deres høieste interesse og forbauselse, saa gjorde de indfødte til gjengjæld et ikke mindre stærkt og uudsletteligt indtryk paa vore sind. Vilde at se til, skiddenfærdige og langtfra vakre fremviste disse mennesker uvilkaarligt billedet af tilsyneladende meget lavtstaaende individer.

Deres lange, ravnsorte haar hang vildt og lurvet nedover de skinddækte skuldre, ja skjulte for enkeltes