Oprettelsen af et proviantdepot i det indre lykkedes
ligeledes, om vi end ikke opnaaede at give det en saa
nordostlig beliggenhed, som fra først af haabet.
Høsten var ualmindelig mild, men ogsaa meget regnfuld og ubehagelig. Først i begyndelsen af november lagde isen sig over Bowdoinbugten eller netop en hel maaned senere end i 1891.
Den 26de oktober sagde vi farvel til solen for et tidsrum af henimod 4 maaneder, og det ensformige vinterliv begyndte.
Den 31te oktober indtraf en katastrofe, der, om dens dimensioner ikke havde været saa indskrænkede, let kunde havt en alvorligere indflydelse paa expeditionens skjæbne, end den i virkeligheden fik. En voldsom flodbølge, opstaaet ved løsningen af et mæg- tigt isfjeld fra den betydelige bræ nær vort hus, overskyllede strandbredden og husets omgivelser til en høide af over 20 fod over høivande og rev med sig i sin favn de 32 parafintønder, der i den lange vinter skulde varme og oplyse vort hus og koge vor mad. Heldigvis blev kun fire tønder fuldstændig knuste, de øvrige, der opfiskedes, havde dog omtrent alle erholdt større eller mindre lækager, hvilket først opdagedes, efterat deres indhold var betydelig formindsket. Det blev efter denne begivenhed nødvendigt at indskrænke det daglige forbrug af parafin til et minimum. Og hvad værre var, den forventede elektriske belysning maatte efter denne hændelse selvfølgelig opgives.
Med vinterens begyndelse kom de vanlige besøg af de kjære eskimoer, der saa utrættelig og trofast hjalp os i alle expeditionens gjøremaal og mangen
