Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/328

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og jeg endelig sige farvel til stedet og dets gjæstfrie indvaanere. I sidste øieblik overraskedes vi imidlertid af den mærkelige nyhed, at alle de derværende familier havde besluttet at gjøre os følgeskab paa veien. En uimodstaaelig reiselyst havde pludselig overfaldt disse frie og ubundne mennesker, og hvorfor ikke ligesaa godt straks tilfredsstille denne lyst. Bestemmelsen var i et øieblik tagen, og neppe var en halv time hengaaet, førend den hele koloni befandt paa feltfod medførende alt sit udstyr af skind, harpuner, lamper, pattebørn, spæk og kjødstykker paa deres vel pakkede slæder. Slædernes antal udgjorde, vor egen iberegnet, 9, der tilsammen blev trukne af 53 store og kraftige hunde. Den hele karavane frembød et broget og malerisk skue og stod i en slaaende modsætning til den omgivende ramme af ren og høitidelig natur. Længe fik vi ikke glæde os ved vor indfødte eskorte; thi i løbet af den samme og den paafølgende dag forlod de os efterhaanden, for at sprede sig langs kysten i sine skindtelte, der nu med det kommende foraar skulde afløse den lange vinters triste huler.

Den første aften, efterat vi havde forladt Kap York, standsede vi ved bunden af en liden bugt, hvor vi tilbragte natten og det meste af den følgende dag, der var sur og stormende. Vi opslog vort paulun i nogle gamle hytteruiner, som vi udbedrede ved hjælp af et par skistave og nogle sælskind. Først udpaa aftenen bedredes veiret, og da netop den nat solen for første gang skulde forblive uden afbrydelse over horisonten, besluttede vi at gjøre nat til dag ved straks at fortsætte reisen.