Der findes en liden forældreløs gut i stammen,
Kadluktu er hans navn. Han var en vakker og
meget opvakt liden fyr, som vi, som rimeligt kunde
være, tog os en smule af under vor overvintring.
Saaledes boede han i lang tid i vort hus, under Matt’s
køie, hvor han blev rigelig gjødet med levningerne
fra vore maaltider. Særlig tog Matt sig faderlig af
den lille femaaring. Først vaskede han ham ordentlig
over hele kroppen, saa satte han et par gamle
kjærringer til at rense hans klæder for smuds og
utøi, noget der viste sig yderlig paakrævet, hvorefter
han klippede ham snau som en sæl over hele hovedet, og dermed var Kadluktu civiliseret.
Ellers har denne lille fyr ikke noget fast hjem, idet han bor snart i den ene, snart i den anden familie; men han behandles dog gjennemgaaende kjærligt overalt.
Kaoni heder en merkværdig dot med 4 børn og en temmelig svær hustru. Jeg har en mistanke om, at denne mand er en smule under tøffelen.
Ved de kolonier, hvor Kaoni holder til, der har beboerne altid morro — men paa hans bekostning desværre. Han er nemlig saa sørgelig klodset i næsten alt, hvad han foretager sig, samtidig som han har den utilgivelige feil, at han stammer og dette tilsammen bevirker uundgaaeligt at han spiller hovedrollen i næsten alle de anekdoter, der jevnlig udgaar fra hans boplads.
Et par fangere fra to nabokolonier møder hinanden. «Nukta fik en narhval iforgaars og Angodlu og Mahotia hver en ugsuk igaar.» — «Jasaa, Akkomodingva og jeg fik ogsaa to sæl igaar. Kaoni skulde
