er det stedse sin uforlignelige søn Kaschu, hun skildrer, den anden, halvtullingen Aningana, nævner hun derimod sjeldnere. Kaschu, — ja det er vel gut det! Men naar hun kommer til beskrivelsen af, hvor vakker han er, og en mindes træfjæset med den store mund og de halvaabne øine, da skal der beherskelse til for at bevare en alvorlig mine.
Et af de værdigste ægtepar i hele stammen er Ingapaddu og Ituschaksui. De er Tungvingvas forældre og har ialt 6 børn, det største antal, der endnu i mands minde er forekommet i nogen familie. De er begge udprægede pligtmennesker, retskafne og ærlige, og dertil elskværdige og medfølende som faa.
Særlig er Ituschaksui et pragtexemplar af en moder. Engang saa jeg hende springe ud paa isen til et par af sine smaarollinger, der var ude og legte henimod 2 km. fra land, blot for at sige dem, at de endelig maatte tage vaatter paa nu, det var begyndt at blæse saa surt.
Ituschaksui’s fader er den gamle Kommonapek, en af dem, der i sin tid indvandrede vestenfra over Smith’s sund. Ituschaksui var dengang en ganske ung pige, nu derimod er hun en rund og trivelig matrone. Hun har to yngre brødre, der begge er gifte, nemlig Aseio og Panikpa. Saavel disse to som søsteren maa alle siges at være usædvanlig begavede eskimoer.
Særlig har den noget sygelige Aseio med sit blege, smale ansigt og de store, tankefulde øine geniets karakteristiske ydre, med hvilket da ogsaa hans overmaade klare forstand og hans lynsnare opfatningsevne staar i den nøieste overensstemmelse.
