Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/276

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Naar han var rigtig glad, lo han, saa mundvigerne trak sig opover mod baghovedet, og lukkede dertil begge øine, i livsfare derimod altid kun det ene.

Vel var han en tyv og en løgner under visse undskyldende omstændigheder, men — for et gjennemprægtigt menneske alligevel. En mere freidig og energisk ledsager paa reiser skulde man vanskelig kunne finde. Hans fysiske udholdenhed maa nærmest betegnes som ubegrænset.