innuitter lettere at efterleve dem, fordi de er født under enklere og sundere livsvilkaar.
Eskimoens gode humør er uudtømmeligt. Især kommer deres overgivne lystighed tilsyne der, hvor der er mange tilstede samtidig, hvad saaledes flere gange var tilfældet ved Peary-expeditionens huse. At forsøge at beskrive de cirkusscener, der her foregik f. ex. da et halvt dusin mandlige innuitter for første gang i sit liv lik øie paa et æsel, vilde lidet nytte. Slige scener kan alene opleves. Deres jubel kjendte ingen grænser. Men notabene, ikke den uskyldige barnslige jubel, man alene skulde ventet fra disse «formørkede hedninger», men en regn af vittige og skarpe bemærkninger, snart om dets lange ører eller trinde hængemave, snart igjen om den altfor nøgne hale, som de mente kunde blive et prægtigt svøbeskaft, naar blot kulden om en tid kom i veiret.
En af stammens mere anerkjendte komikere var den lille, tykke ægtemand Ekva. I timevis kunde han sidde midt i en liden kreds og smaasnakke og sladre og herunder fremkalde sine tilhøreres stadige munterhed. Jeg ser ham endnu i erindringen, saaledes som han engang pludselig viste sig for os en af de første dage, vi var sammen, roende paa fangst i sin kajak, kun iført sine bjørneskinds bukser og en gammel manchetskjorte. Men under lystighedens hylster bankede et varmt faderhjerte. Aldrig glemte han under sine besøg hos os at putte en del af hver af de beskjøiter, vi gav ham at spise, ned i en liden skidden sælskindspose. Det var til at glæde den lille to-aarige Annedor med, naar han kom hjem.
