de sig i begyndelsen ikke saa sjelden med en og anden bagatel fra den første Pearyexpeditions beholdninger, naar de dertil havde anledning, noget de efter deres egne regler jo nærmest maatte anse sig berettigede til, da vi jo umulig selv kunde have brug for alle de i deres øine saa overflødige forraad.
Gjort opmærksomme paa, at vi misbilligede denne fremgangsmaade, kunde vi senere næsten altid stole paa deres ubetingede ærlighed, og det uagtet de med sin skarpe intelligents nok saa det uretfærdige i, at vi uden vederlag og uden deres tilladelse havde taget deres land i besiddelse, for derefter systematisk at rense dal og høifjeld paa lange strækninger for de for dem saa værdifulde rensdyr.
Løgn gjorde de sig kun sjelden skyldig i ligeoverfor os, og da vistnok mere af en slags trang til rigtig at holde os hvide mænd, der altid troede os saa kloge, for nar, end egentlig af vane eller ondskab. At de nogensinde lyver for alvor indbyrdes, er ikke tænkeligt da de jo ganske maa mangle motiver for en saadan fremgangsmaade. Derimod er det dem meget imod at maatte fortælle en mand en sandhed, der kan tænkes at være ham ubehagelig, hvorfor de under saadanne omstændigheder helst forsøger at omgaa den ved allehaande udflugter.
Deres moral er i det hele taget, som man vil have seet, i de fleste retninger fuldt overensstemmende med kristendommens ideelle grundsætninger. Men medens vi, der lever under forholde, der daglig forleder os til at sætte os udover disse grundsætninger, desværre oftest maa nøie os med at beundre dem som vidunderlig skjønne og ophøiede, saa formaar de fattige
