Denne siden er korrekturlest
ligesaalidt som nogen saadan hilsen lyder ham imøde fra koloniens mænd og kvinden. Et undseligt smil er alt, hvad han til en begyndelse har at byde paa, hvilket pligtskyldigst besvares paa lignende maade. Saa gjør en af de ældre en dæmpet bemærkning eller et spørgsmaal, og samtalen kommer lidt efter lidt
Nordlys.
igang. Naar den besøgende atter skal reise, gjentager det samme sig, han siger intet farvel, men forspænder sine hunde i stilhed og reiser maaske afsted til et flere hundrede kilometer bortliggende sted,
uden saameget som at ymte et ord derom til sine
værtsfolk. De lægger idetheletaget stedse i deres opførsel en despotisk uafhængighed for dagen, der maa
