Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/255

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

faar hinanden tilbage, er de som regel saa grundig kurerede, at det hele blot har virket til at bestyrke dem i rigtigheden af det engang i tiden trufne gjensidige valg. Blandt de ugifte gutter og piger hersker der gjennemgaaende streng kydskhed.

Kvindens stilling i ægteskabet er, tiltrods for at hun vistnok i alle vigtigere tvistepunkter maa underordne sig sin ægtefælle neppe mindre værdig end mandens, samtidig som livets byrder er særdeles ligelig fordelt imellem dem. Fordelingen er da ogsaa netop saadan, som man herhjemme finder naturlig, idet manden underholder familien med sin jagt og pusler i hjemmet med vaaben og fangstredskaber, medens kvinderne koger, steller med børnene, bereder skind og syr klæder og kamikker med en beundringsværdig flid og udholdenhed.

Forholdet mellem forældre og børn er det samme kjærlige og myrsneppeagtige som overalt ellers paa jorden. Børnene er gjennemgaaende meget vakre, saalænge de er smaa, men taber sig betydelig senere. Ved fødselen faar de af forældrene sine navne, som oftest et enkelt, der betegner navnet paa en gjenstand et dyr e. l., men ikke sjelden ogsaa to saadanne.

At tugte dem er der saagodtsom aldrig tale om, og er heller ikke nødvendigt, thi af naturen skikkeligere børn skal man vanskelig kunne finde. Rørende søde kan disse smaarollinger være, naar de f. ex. leger sammen ude i friluft, saaledes blandt andet en leg, der omtrentlig svarer til vor «Sidsten». Eller naar de ager kjælkebakke med de nette smaa slæder, som kjærlige fædre har arbeidet til dem. Aldrig slaas de; trætte gjør de kun i den mildeste form,