gjør jordklodens nordligste areal. Men en trøst havde vi under vore vemodige betragtninger: Vore planer var gjennemførte, vort maal naaet, og expeditionens langvarige bestræbelser kronede med sueces!
Ud paa aftenen var vi atter tilbage ved vor leir, hvor vi efter et solid maaltid begav os bort i nærheden for at se paa morgenens jagtudbytte. Dette var en stor okse. Med en pennekniv lykkedes det mig med meget besvær at afsage dens vakre horn, som det var min hensigt som trofæer at bringe med hjem til eivilisationen. Umagen med at sage dem af kunde jeg imidlertid have sparet mig. For de blev ved en senere anledning efterglemt paa indlandsisen, og befinder sig endnu i dette øieblik nordenfor den 81de breddegrad.
Den næste morgen, før vi begav os paa tilbageveien til indlandsisen, slap vi de endnu ikke ganske mætte hunde løs paa resterne af de foregaaende dages jagtudbytte, og først da deres glubende appetit var tilfredsstillet saa grundig, at de ikke kunde mere, begav vi os afsted. Paa veien opover passerede vi skelettet af en moskusokse. Den omstændighed, at de fleste af dettes ribben var brukne og spredte omkring paa stedet, samt visse efterladenskaber, som vi fandt i nærheden, bragte os til den slutning, at det var høist sandsynligt, at der fandtes ulve i egnene deromkring. Imidlertid har vi intet absolut bevis for, at dette er tilfældet; men i ethvert fald tror jeg med sikkerhed at kunne paastaa, at det ikke har været polarræven.
Underveis saa vi ogsaa spor efter hare og ræv, ligesom vi observerede to ravne og flere strandsnepper, ja endog humler, sommerfugle og fluer.
