Hopp til innhold

Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ingen af, hvorfor han afvekslende prøver at varme sine smaa pusselanker mod maven indunder fugleskindsskjorten eller borti den røde, osende flamme. Men det er ikke godt her i verden for den, som er liden, og en stor taare lister sig efterhaanden frem i hvert øie, snart efterfulgt af en sagte hulken. Sligt taaler ikke selv en eskimofar at høre; med kjælne ord løfter han gutten op og bærer ham bort de faa skridt til hyttens indgang. Saa skyver han ham varsomt ind under dens lune hvælving.

En lang karavane af slæder drager efterhaanden afsted udover havisen. Der er henved et dusin af dem. Hver slæde er som oftest bemandet af et par jægere samt trukket af et spand, bestaaende af gjennemsnitlig 5 à 6 hunde. I regelen hengaar henimod et par timer, førend jægerne naar ud til fangstfelterne nær det aabne hav, og det uagtet farten over den for størstedelen snefri is er meget rask, ja uden vanskelighed kan gaa op i et snes kilometer i timen. Under den sidste del af udfarten spreder gjerne kjøretøierne sig, saa de fleste af dem snart svinder for ens blikke under horisonten. Slæder og hundespand efterlades omsider, men sædvanligvis saa langt tilbage fra selve tyndisen, hvor jagten drives, at hundene holdes fuldstændig udenfor den hele affære. Saa begiver jægerne sig videre tilfods en kilometers vei eller saa, indtil de befinder sig ude paa et isdække, saa tyndt, at det gaar i tydelige bølger ved hvert skridt, de tager. Da isen herude paa grund af forskjellige aarsager, som paa visse steder stærke strømninger eller dens opbrud og senere sammenfrysning, overalt har en forskjellig