hvor Aars mødte som Aktor, Hjelm som Schrøders og Sem som Staibs Defensor. Ved dette Tribunals Dom blev Sagen hjemvist til Afhørelse af de af Schrøder opgivne Vidner og for at han kunde lade møde ved Sagfører. Hjelm mødte nu for ham, og Vidnerne bleve afhørte. Uagtet Sagens Udseende nu var bleven meget forandret, blev dog Dommen som før. Sagen indankedes igjen til Høiesteret, hvor tilfældige Omstændigheder dog gjorde, at den ei saa hastig kunde forelages. Den ved Chikaner og Græmmelse nedbøiede unge Mand, som var Kabalens Offer, var imidlertid stedse bleven svagere og svagere, og i Foraaret 1821 endte en tærende Sygdom hans unge, af Sorg og Ulykker formørkede Liv. Over Graven pleie ellers Hadet og Bagvaskelsen at tie, men selv Døden formanede ikke at slukke hans umenneskelige Bødlers Hævntørst. En Befaling eller Anmodning forbød igjen Officererne at følge ham til Graven, og man saa nu det nedværdigende Skuespil af en norsk Officeer, hvis Baare kun tre blandt hans Kamerater fulgte, et Syn, som hos enhver Følende vakte Harme og Smerte. De tre Officerer, der fulgte, vare den Afdødes Broder, hans Eskadronschef Heidman og Lieutenant Nicolai Hansen, en Broder af Digteren Mauritz Hansen.
Sagen faldt imidlertid ei bort, men blev foretagen i Høiesteret, hvor den Afdødes Minde nød den Fyldestgjørelse, at Krigsretsdommen for hans Vedkommende blev frafaldt, hvorimod Staib blev idømt 1 Maaneds Arrest i 3die Grad, hvilken Straf dog senere ved kongelig Resolution blev eftergivet.
