Side:Antegnelser om den Schrøderske Sag.djvu/2

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Antegnelser om den Schrøderske Sag.
Af Bjerregaards Antegnelse over Gjenstande vedkommende Norges Historie fra 1814.[1]

Et skjændigt Bevis paa udartet militær Laugsaand, militært Despoti, Samvittighedsløshed og Misbrug af Magt gave de Forfølgelser, som afdøde Kavallerilieutenant Schrøder i sin Tid var underkastet, og som ogsaa bleve en Anledning til hans tidlige Død. Vel have Vedkommende for en Del søgt at kaste et Skjul over deres Brøde ved at paapege, at Schrøder som Menneske ikke duede meget, og vistnok var han ikke i alle Dele som man kunde ønske. Men dels var det, man bebreidede ham, mindre nogen umoralsk Karakter, end Mangel af tilbørlig Konduite, hvilket finder en grundet Undskyldning i hans forsømte Opdragelse, da han var Søn af en forhenverende Underofficer og af en yderst forvorpen Kvinde af Moder, dels retfærdiggjør disse mindre fordelagtige Sider ikke en Tilsidesættelse af alle Retfærdighedsregler, paa hvis Iagttagelse enhver Borger og Embedsmand og især i en konstitutionel Stat har saa billigt Krav. Saameget er vist, at Schrøder af sin Korpschef Oberst-

  1. Manuskriptet indeholder: 1) Den 17de Mai 1824, 25 og 26. 2) Anekdoter. 3) Antegnelser om den Schrøderske Sag. 4) Valgkabaler 1826 og 27 i Christiania. 5) Noticer om 17de Mai 1827, 28, 29, 30, 31, 32. 6) Om Kommitteen til Bedste for de udvandrende Polakker. Manuskriptet bestaar af 47 tætskrevne Blade i Kvart, med Forfatterens Haand. Det er afsluttet 4de Marts 1833.