ikke Embedsmændene paa den Tid vare istand til at skrive sit Modersmaal.
Det vilde have været en Lykke for Anne og Alet, hvis Sagen ikke var bleven appelleret for at paadømmes ved de høiere Domstole; de vilde derved have undgaaet at henrettes med den mest rafinerede Grusomhed. Hele Aaret 1770 gik hen, medens Sagen behandledes ved Overretterne, og det var først i Begyndelsen af 1771, at Høiesteretsdommen faldt. I denne temmelig lange Tid hensad de Ulykkelige i Arresthuset paa Hougerød og synes, idetmindste i Begyndelsen, at have næret meget sanguinske Forhaabninger om Benaadning, hvis man skal dømme efter deres Yttringer til enkelte Personer, som erholdt Tilladelse til at besøge dem i deres sørgelige Huler. Efterhaanden maatte dog dette Haab forsvinde, og det heder, at de begge lidt efter lidt kom til oprigtig Anger og Syndserkjendelse, især Anne, medens Alet viste sig mere forhærdet, saa at det varede længere, førend hendes Hjerte vilde smelte, og den første Angerstaare vædede hendes Kinder.
De Geistlige, som i denne Tid besøgte de Domfædte, for at forberede dem til at fremstille sig for den Allerhøiestes Domstol, vare de Herrer
