Hopp til innhold

Side:Anne og Alet.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Den sataniske Kvinde vedblev saaledes at opmuntre Anne til at myrde Guri, og da Pigen atter og atter erklærede, at hun hverken vilde kjøbe Fluegift eller benytte den mod Enken, fremtog Forførersken et mørkegraat Pulver af et Stykke Papir og viste hende det dødbringende Middel. „Dette har jeg selv kjøbt idag til min egen Brug“, sagde den Fremmede, „men jeg skal dele med dig og give dig en liden Portion. Naar din Madmoder en Dag er noget upasselig, skal du se til at blande Noget af dette i hendes Spise; der behøves ikke saameget for at dræbe hende.“ Dermed leverede hun Anne Giften og vandrede bort for ikke mere at optræde paa Scenen. Den gaadefulde Ubekjendte var forsvunden for stedse.

Anne modtog og beholdt Hexens sørgelige Gave.

Dette er den Bekjendelse, som den ulykkelige Pige med Døden for Øinene har aflagt for Øvrigheden. Hvor utrolig denne Fortælling klinger, er der dog liden eller ingen Grund til at betvivle dens Overensstemmelse med Sandheden. Eller vilde det ikke lyde endnu utroligere, at dette nylig konfirmerede Pigebarn skulde have handlet af egen Drift, skulde være gaaen til Apotheket