Den sataniske Kvinde vedblev saaledes at
opmuntre Anne til at myrde Guri, og da Pigen
atter og atter erklærede, at hun hverken vilde
kjøbe Fluegift eller benytte den mod Enken, fremtog
Forførersken et mørkegraat Pulver af et Stykke
Papir og viste hende det dødbringende Middel.
„Dette har jeg selv kjøbt idag til min egen Brug“,
sagde den Fremmede, „men jeg skal dele med dig
og give dig en liden Portion. Naar din Madmoder
en Dag er noget upasselig, skal du se til
at blande Noget af dette i hendes Spise; der
behøves ikke saameget for at dræbe hende.“ Dermed
leverede hun Anne Giften og vandrede bort
for ikke mere at optræde paa Scenen. Den
gaadefulde Ubekjendte var forsvunden for stedse.
Anne modtog og beholdt Hexens sørgelige Gave.
Dette er den Bekjendelse, som den ulykkelige Pige med Døden for Øinene har aflagt for Øvrigheden. Hvor utrolig denne Fortælling klinger, er der dog liden eller ingen Grund til at betvivle dens Overensstemmelse med Sandheden. Eller vilde det ikke lyde endnu utroligere, at dette nylig konfirmerede Pigebarn skulde have handlet af egen Drift, skulde være gaaen til Apotheket
