Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Den Norske Regjerings underdanigste Indstilling af 9de Juli 1851.

Chefen for Departementet for det Indre, Statsraad Stang, har underdanigst foredraget Følgende:

I Slutningen af Aaret 1849 udfærdigede Departementet et Circulaire til Rigets samtlige Amtmænd, hvori disse anmodedes om at meddele Departementet deres paa Localforholdene støttede Formening om, hvorvidt der maatte være Grund til at underkaste Lovgivningen om Huusmænd Revision, og i bekræftende Fald i hvilken Retning denne fornemmelig maatte ansees ønskelig. Efterat disse Betænkninger, tildeels ledsagede af Erklæringer fra underordnede Embedsmænd og Formandskaber, vare indkomne, fandt Departementet sig foranlediget til at andrage om at en særskilt Commission maatte blive nedsat til Undersøgelse og Behandling af dette Anliggende. Dette bifaldtes ved naadigst Resolution af 3die August s. A., ved hvilken Sorenskriver i Rakkestads Sorenskriverie, R. St. O. O. Ulrik Anton Motzfeldt, Sognepræst til Næs Præstegjeld Bernt Tobias Bessesen, Fuldmægtig i Finants- og Told-Departementet Thorkil Halvorsen Aschehaug og Gaardbrugerne A. Lysgaard af Birid og Ole Christensen Valstad af Næs Præstegjeld paalagdes at sammentræde i en Commission for at tage under Overveielse samt afgive Betænkning om, hvorvidt Lovgivningen om Huusmænd bør undergaae nogen Forandring eller modtage Tillæg eller nærmere Bestemmelser, samt i bekræftende Fald at afgive et motiveret Forslag til de nye Bestemmelser, der maatte antages at burde tilføies de ældre eller afløse disse.

Denne Commission, til hvis Benyttelse de ovenmeldte af Departementet erhvervede Erklæringer have været overgivne, har under afvigte 14de Februar oversendt Departementet et af den udarbeidet Udkast til Lov angaaende Huusmandsvæsenet med tilhørende Motiver.

Departementet har paa Grund af denne Sags indgribende Vigtighed, de særegne Vanskeligheder, som dens Ordning medfører, og de mange Berørelser, hvori den kommer med de locale Forholde, anseet det nødvendigt at foranledige Commissionens Arbeide undergivet Drøftelse af de civile Overøvrigheder saavelsom vedkommende Departementer, med hvis Ressort de af Commissionen behandlede Gjenstande staae i Forbindelse.

Saasnart derfor Commissionens Indstilling var bleven besørget aftrykt, tilstillede Departementet ved Circulaire af 27de Marts sidstl. samtlige Amtmænd med Undtagelse af Amtmændene i de tvende nordligste Districter Aftryk af samme, med Anmodning om at afgive deres Betænkning over Sagen samt tillige at give de i deres Districter ansatte Embedsmænd eller Corporationer, fra hvem det maatte ansees af særlig Interesse at erhverve Erklæringer, Anledning til at yttre sig over samme, hvorhos man gjorde opmærksom paa det Ønskelige i at det omhandlede Anliggende kunde bringes under Behandling af det nu forsamlede Storthing, og at til den Ende Erklæringerne kunde afgives saa betimeligt, som Sagens grundige Drøftelse maatte tillade.

Ligeledes anmodede man under samme Dato Justits-Departementet og Kirke-Departementet om at afgive deres Betænkning over Sagen i Almindelighed, og navnlig angaaende de Dele af samme, som henhøre under de nævnte Departementets Ressort. Da de forlangte Erklæringer, med Undtagelse af ganske enkelte, ikke ere indløbne til Departementet førend ved Slutningen af Mai Maaned, og tildeels endog senere, har det ikke været Departementet muligt førend nu at fremkomme med underdanigst Indstilling i Anledning af Commissionens Arbeide.

Commissionen har — som af vedlagte Aftryk naadigst vil erfares — forudskikket dens Lovudkast endeel mere almindelige Bemærkninger angaaende Aarsagerne til den mindre heldige Tilstand, hvori den arbeidende Classe, og deriblandt Huusmændene, paa mange Steder i Riget antages at befinde sig, samt angaaende de Foranstaltninger, ved Hjælp af hvilke det antages, at nogen Forbedring i disse Forholde skulde kunne ventes. Der har i Henseende til disse Spørgsmaale gjort sig gjældende tvende væsentlig divergerende Synsmaader inden Commissionen; men Departementet finder ikke Opfordring til her at dvæle ved de forskjellige inden Commissionen forsaavidt fremsatte Anskuelser, eftersom det for Tiden foreliggende Spørgsmaal i Anledning af Commissionens Arbeide alene er, hvorvidt der bør søges istandbragt nogen ny Lov angaaende Huusmandsvæsenet, i det Væsentlige bygget paa Commissionens Udkast. Commissionen har eenstemmigen, og det væsentlig af formelle Hensyn, udtalt sig for Udfærdigelsen af en ny Lovgivning