Side:Andreas Munch - Samlede Skrifter 1.djvu/540

527

Finde ham? — Nei, kun hans Lemmer
Smuldre der i Løn
Jorden ei hans Lys-Aand gjemmer:
Den steg, som en Bøn
Reen og kjærlig, stærk og rolig
Til hans kjære Faders Bolig —
Der han nu i Jesu Favn
Hviler ud fra hvert et Savn.

O, saa bør jeg ikke klage,
Thi saavist jeg veed:
Træt af Kampen, mæt af Dage
Gik han ind til Fred.
Vi har tabt, men han har vundet —
Viingaardslønnen har han fundet
For sin lange Arbeidsdag —
Siger hist: „For mig ei klag!“

Dog, min Tak han skal nu fange
For hvad han mig var,
For at jeg var blandt de Mange
Han paa Hjerte bar,
For hans Trøst ved Kjæres Baare,
For hans milde Vennetaare,
For hans Sjælesorg, hans Skrift,
For hans rige Aandsbedrift.

Den mig fulgte paa min Vandring
Som en prøvet Ven,
Trofast gjennem al Forandring
Kom den klar igjen.
Der, hvor Romakirken brammer.
Lod den i mit stille Kammer
Med en Livsenskildes Magt
Reen, blandt Pavens tomme Pragt.