Denne siden er korrekturlest
Paa Norges Mindebue
Med Langes, Munchs det vil
Som Stjernebilled lue
I klar og stille Ild. —
Kommen hjem til Fædrelandet
Fra en Langveisfærd,
Bliver strax min Glæde blandet
Ved et Smerte-Sværd:
Han, som gav mit Trosliv Kræfter,
Han, hvem tidt jeg stunded efter
Naar mod Hjemmet gik min Hu —
Wexels finder jeg ei nu.
Naar fra Frelserstaarnet lyder
Søndagsklokken blid,
Er det, som hans Røst end byder
Mig at vandre did.
Men, naar jeg i Kirken træder,
Seer jeg, Menigheden græder —
Gamle Hyrdes Plads er tom
I hans kjære Helligdom.
Aldrig meer hans Sølverkrone
Lyser ned fra Chor,
Aldrig meer hans Hjertetone
Tolker der Guds Ord.
Ei i Kirken, ei i Huset —
Kun histoppe, under Gruset
I Dødshavens dunkle Gru
Kan jeg finde ham endnu.
