Denne siden er korrekturlest
Ikke kunde jeg vel naae
Det Maal, han satte mig.
Men han blev
Hvad han vilde.
O, min Ven, min Broder! —
Hvi blev det ikke mig,
Døds-slaget ramte? —
Mig, som Fædrelandet kunde undvære?
Dog, Guds Villie skee! —
Han gjør det bedst for os Alle.
Han gav dig saameget,
Han gav dig tilsidst
At hvile dit trætte Hoved
I dine længe savnede
Elskedes Favn,
At udaande i deres Arme,
Medens det evige Roma
Historiens Moder
Bredte sin Mindefred over dig.
Nu hviler du
Under Roms hellige Mure
I den skjønne Gravlund,
Hvor Cestiuspyramiden
Peger op
Mod de evige Boliger.
