Datter af den rige Kammerherre Løvenskjold i Porsgrund, Fader til den senere Statholder i Norge, Severin Løvenskjold. Da Bryllupet skulde staae i Porsgrund, fik min Fader Anledning til at gjøre en Sommerreise derhen, hvilken han poetisk har beskrevet i sin 1812 udkomne Digtsamling „Fjeldblomster.“ Et af Digtene i denne Cyclus er betitlet „Sande“ — det beskriver hans Indtryk ved at reise forbi den yndige Sande Præstegaard, paa Veien imellem Drammen og Holmestrand. Han udtrykker deri sin Længsel efter en stille præstelig Virksomhed, og hvor lykkelig han vilde føle sig ved at kunne opstaae sine Pauluner i en saadan yndig Egn. Ikke anede han da, hvor snart hans Ønske skulde gaae i Opfyldelse, og det netop paa samme Sted, han havde besunget. I Aaret 1812 døde den gamle Sognepræst Hammer til Sande, og Grev Wedel, i hvis Grevskab Jarlsberg dette Præstegjeld er beliggende, skrev strax til min Fader og tilbød ham Embedet, til hvilket han endda havde Kaldsret. Naturligviis blev Tilbudet med Glæde modtaget, Ansøgningen blev indgivet, og den ham fjendtlige danske Regjering saae sig nødsaget til at bekræfte Grevens Kaldelse, vistnok til stor Ærgrelse for Kaas, der vel ikke havde tænkt sig dette i Norge
