som han ønskede, og Critiken udentvivl fordrer; men saaledes som Tid, Mangel paa tilstrækkelige Hjelpekilder og andre Omstændigheder have tilladt ham det.
Med Grundene for sit Valg af Sagn, som Inddeling og andre Smaating vil Forfatteren ei trætte sine Læsere; men kun tilføie, at han har leveret Sagnene, som han har erholdt dem, uden at lægge til eller tage fra og uden Udpyntning. Mangen Læser vil maaskee finde, at en saadan Samvittighedsfuldhed her er paa sit urette Sted; men Udpyntningen vil jeg overlade Andre og bede Læseren tage til Takke med disse simple, men ægte og nationale Folke-Sagn. Ei som nogen fuldstændig Samling af norske Sagn, men kun som et ringe Bidrag til at fylde et Hul i vor Litteratur og i den nordeuropæiske Sagnkreds, vover jeg at anbefale til mine Læseres Velvillie og Yndest dette Forsøg, hvis gode Modtagelse maaskee kan opmuntre Andre til at fremkomme med lignende Bidrag.
Ti Aar ere henrundne siden denne Sagnsamling første Gang
saa Dagens Lys, og jeg havde i de senere Aar i en anden Embedsstilling
og under vigtigere Sysler næsten glemt den, da Hr. Boghandler
Guldberg for et Par Aar siden anmodede mig om at lade
en nye Udgave udkomme, efterdi Bogen ei længere var i Boghandlen
og ofte efterspurgtes. Jeg henvendte mig derpaa til flere Landsmænd
om Meddelelser af Sagn eller Bemærkninger over dem, som
fandtes i første Udgave. Fra Mange har jeg intet Svar erholdt,
medens jeg paa den anden Side skylder Flere, især yngre Mænd,
min Tak for de Bidrag de hade meddeelt mig, blandt hvilke jeg
især skylder at nævne Hr. Christie, B. Moe, J. Moe og Asbjørnsen.
Uagtet jeg uden stor Vanskelighed, især naar jeg som f. Ex. Hr.
Afzelius, ogsaa vilde have optaget Sagn, der have levet, men nu
ere uddøde hos Folket, kunde have forøget denne Samling til det
dobbelte, har jeg ikke villet forandre eller forøge den mere end nu
er Tilfældet, da den let kunde blevet en ny Samling istedetfor anden
Udgave af en ældre. Dertil kom, at jeg veed, at Hr. Asbjørnsen
sysler med en udgave af Sagn, der fra hans Haand vil udgaae
fortrinligere end fra min, da jeg desuden i de senere Aar
baade har savnet Tid og Anledning til at sysle med Sagn. Mine
