20
boer et Trold, der ofte om Nætterne viser sig med ildgnistrende Øine og engang skal have rullet et heelt Klippestykke ned efter en Buskap, hvis Bjeldeklang forstyrrede hans Ro. Jætergutten saa ham tydelig og var nær bleven rammet af Stenen, der sprudlede Ild dele Veien nedover, indtil den sluttedes i Vandet.
Han Vaaben ikke regner
Den Trold og Thurs saa led.“
Bjowulfs Drapa.
„De Underjordiske,“ en fælles Benævnelse for Thusser, Vetter og Dverge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af Thusser eller Trøll, ere saa store som Mennesker og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne ei kunde beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik i Ægteskab med dem“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ heder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ De Underjordiske leve, maaske med Undtagelse af Dvergene, hovedsagelig af Fædrift. De flytte gjerne ind i Sæterne, naar Folk om Høsten forlade dem. Man kan da stundom komme til at see hele Følger af smaa graa Mænd, Qvinder med Stripper paa Armene og Børn. Med dem følge talrige og trivelige Bølinger af det skjønneste Qvæg (Huddekrættur), der græsse om Natten og vogtes af egne Budeier og sorte Hunde, som i Thelemarken kaldes Huddebikiur. I Høie
