Hopp til innhold

Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
9
 

Stene og Gruus ned, at Indgangen til Hulen næsten ganske blev tillukket, og Ingen kunde finde de Flygtende. Med Nød og Neppe lykkedes det siden det elskende Par, da den første Fare lykkelig var overstaaet, at arbeide sig ud gjennem de nedfaldne Stene. De toge nu en ved Stranden liggende Baad og naaede under mange Farer den ubeboede Øgruppe Tarven, der den Tid kun tjente Trold til Ophold. Den fornemste blandt disse, Huldren Gurri Kunnan, modtog dem venlig og tillod dem at opholde sig i sin Bolig dog under den Betingelse, at de aldrig maatte gjøre Korsets Tegn, som hun ei kunde fordrage. En Juleqveld, da Gurri og en utallig Mængde Trold vare samlede til en Høitid, glemte imidlertid den bestyrtsede Aslaug sit Løfte og korsede sig idet hun nævnte Jesu Navn. Pludselig var al Troldommen forsvunden, og af den hele Herlighed stod kun en stor Kobberkjedel tilbage, som fra umindelige Tider siden opbevaredes paa den største af denne Øgruppe, den nu beboede Husø[1].

Denne Gurri var ellers en Datter af en Jutul, der boede paa Øen Kunnan[2] paa Halogaland. Da hun var saare smuk, havde hun mange Beilere, der kjæmpede om den vene Bruds Besiddelse. End sees rundt om Kunnan en Klynge af Skjer, der fremkom af de Stene, som de slyngede mod hverandre. De maatte dog alle vige Plad-

  1. Tarven er en temmelig stor Ø omgiven af nogle mindre, som samtlige høre under Østerraads Herregaard. Den største Ø er beboet og kaldes Husøen; de øvrige bruges kun til Græsning for vilde Faar, Heste og Stude, da man har den Overtro, at Ingen kan boe der i Fred for Trolde og andet Djevelskab. Den omtalte Kobberkjedel har man fersikkret mig endnu at skulle bevares af Indbyggerne paa Tarven.“ Frigge Pag. 98. Paa Tarven boe nu en Deel Husmænd, der høre under Østerraad, Kraft 5, 734.
  2. Kunnen er et for sin farlige Passage berygtet Forbjerg paa den nordlige Kant af Helgeland (Bloms Reise i Nordlandene Pag. 73). Gurri er ligesom Djurre, Gyvri o. s. v. maaskee kun en Forvanskning af det oldnordiske Gyfr eller Gygr. Gurri Kunnan bliver da det samme som Jettinden fra Kunnen.