Hopp til innhold

Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

8

pen. I Ægypten vilde de onde Dæmoner under Typhons Anførsel storme Himmelen, men Solen hjemsøgte dem med Pest; og Indiernes Vishnu beseirede efter en 10,000 aarig Kamp Jetterne, og dannede af deres Blod, blandet med Støv og Mudder, Verden. De nordiske Begreber og selve Navne gjenfinde vi i Angelsachsernes Eotnas, Skotternes Eoten, Ettyn, Germanernes Riser, Indernes Dætjer og Joting. Alle disse Væsener ere udentvivl oprindelig deels kun Symboler paa fiendtlige Naturkræfter deels Benævnelser paa Fiender i Almindelighed. Om disse og lignende Materier sammenlign F. Magnusens Eddalære.



Guri Kunnan.

„Da kom fra Østen den mægtige Gout
Og dræbte min Fader med stærken Sout.“

Paa Østerraad sad i fordums Dage en rig og mægtig Mand, der havde en Datter, Aslaug, som var den deiligste Pige viden om. Hun havde derfor, som rimeligt er, mangen gjev Beiler; men hun foretrak for enhver Anden en Ungkarl, der med hende var fostret i Faderens Gaard, endskjønt han kun var af ringe Æt. Da de ei kunde haabe, at den stolte Fader vilde give sit Minde til deres Forbindelse, flygtede de hemmelig bort og søgte Skjul og Tilhold i en Hule, som den Dag i Dag er at see ved Gaarden Tøndel[1], og ei ligger langt fra Østerraad. Ved en Hendelse fik den af Forbittrelse rasende Fader næste Vaar Kundskab om Stedet, hvor hans Datter havde Tilhold, og flux foer han did for at straffe den forvovne Pigeraner; men just som han kom til Hulen styrtede en saadan Mængde

  1. ¼ Miil nordenfor Tøndel findes en mærkelig Hule, som kaldes Duve-Hullet. Omtrent midt i Hulen ligger en stor Dynge af mindre og større, rimeligviis nedfaldne Stene. Hulen er 200 Alen dyb. Da Indgangen til Hulen har været sikkret ved en Steenmuur, saa synes det, som den engang har været beboet eller brugt som Tilflugtssted. Kraft 5, 746.