6
gang skal han have taget et Barn over Korsryggen, sat det ned og sagt: „Saa skal du sidde indtil du er aarsgammel!“ Deraf kommer det, at Børn have et Hul paa hver Side af Hoften, og ikke kunne gaae førend Aaret er omme. Naar det hviner i Ilden, siger man, at Lokje giver sine Børn Hug.
[Meddeelt].
Anm. I Lokje gjenfinde vi tydeligen den onde Loke, der i den nordiske Gudelære spiller en saa tvetydig og vigtig Rolle.
„Øine havde han som et brændende Baal
Med Munden monne han skrige,
Negle havde han som Bukkehorn,
Stode alle ud for hans Fingre.
Skjeg havde han som Hesteman
Slog neder til hans Knæ,
Rumpen havde han lang og lodden,
Hans Kløer vare slemme at see.
St. Olafs Vise.
Næste Rang blandt de overnaturlige Væsener, som findes i Norge, tilkommer Jutulen eller Jøtulen, som ogsaa kaldes Bjergrøsen, Rysen eller Troldet. Han er stor og stærk og har sit Tilhold i de høieste Fjelde, hvor Rigdomme og Kostbarheder findes i Overflod. Han er arrig i Hu, hader Kirker og Klokkelyd og er begjerlig efter Christenblod. Naar Uveir er ivente, eller en Hvirvelvind tuder blandt Klipperne, ryster han sig i Fjeldet, saa at det giver Lyd af de Gryder og Kjedler, hvori hans Kone Gyvri eller Gjøgra tillaver Mad. Rundt om i Landet findes Sagn om og Spor af disse uhyre Væsener. De saakaldte Jettegryder have de dannet for i dem at koge de-