For dem, der interessere sig for Videnskabelighed og Fødelandets Historie, vil det udentvivl være overflødigt at tale om det Værd, en Samling af Folkesagn kan have; men da denne Bog let kan falde i Hænderne paa Folk, der mangle denne Dannelse og Interesse, vil det vel ei være overflødigt med nogle Ord at omtale den Interesse og Nytte, en Sagnsamling kan have:
1. At Sagnene om de overnaturlige Væsener ved deres Sammenhæng med Nordens gamle Gudelære, der opbevares i begge Eddaerne, kunne tjene samme som en levende og ei uvigtig Commentair, og ved den mærkelige Overeensstemmelse som finder Sted mellem dem og de fleste nordeuropæiske Sagn, ei alene i det Hele, men ogsaa ofte i de enkelte Dele, i Forbindelse med andre Ting, føre til interessante Slutninger om Folkenes Oprindelse, Beslægtskab o. s. v., ja, ved denne mærkelige Lighed ei engang være Philosophen uvigtige, kan vel neppe med Grund modsiges. „Folkesagnene“ siger en af Danmarks lærdeste Mænd, Professor Werlauf, „have sjelden eller aldrig været Gjenstand for nogen egentlig videnskabelig Undersøgelse, skjønt de maaskee som Aftryk af ethvert Folks individuelle Charakteer, torde udgjøre et ikke uvigtigt Capitel i den menneskelige Culturs Historie.“ (Athene 4, 193). Den Indvending, som maaskee vil gjøres, at disse Sagn om Jutuler Nøkker o. s. v. ville tjene til at stadfæste en gammel Overtro, er efter Udgiverens Mening ugrundet. Saavel i Indledningen, som ofte i Anmærkningerne, vil Læseren finde antydet den første Oprindelse til disse Sagn, og den skadelige Tro paa disse Væsener vil udentvivl derved, at de komme paa Prent og blive Gjenstand for
A*
