sen f. Ex. Tirrelil Tove, Tolv; Bohunden, Bonde; Store Stuten Stinge.
Sagnet om Tille Tove findes ogsaa i Sverige, see Afzelius 2, 75.
Under Gaarden Vik i Valders ligger et Fjeldvand, som i fordums Dage var rigt paa Fisk, men nu mangler samme. Aarsagen til dette Særsyn fortæller Sagnet saaledes. En af Lodseierne havde engang udsat en Mængde Fiskegarn, som alle paa en Nat forsvandt. Den forbittrede Eier gik strax til Presten med Anmodning om at bansætte den eller dem, som havde borttaget Garnene. Presten lyste nu Forbandelse over Gjerningsmændene, og see, næste Vaar da Isen gik op, fløde Garnene ovenpaa Vandet fulde af døde Fiske. Siden har ingen Fisk kunnet trives i dette Vand, som derfor kaldes „fiskeløse Vatn.“ (Budst. 4, 297).
Hvor denne mærkelige Iisbræ nu kneiser, var i gamle Dage en frugtbar Dal, som hedte Folgedalen og bestod af 7 Kirkesogne. Dalens Beboere vare imidlertid saa overmodige og ugudelige, at Gud endelig i 10 samfulde Uger lod det der snee og slude uden Ophør. Den hele Dal blev nu opfyldt med Sne og alt Levende omkom; og fra den Stund har Sne og Iis voxet til den uhyre Masse, der udgjør den berømte Folgefond. Her fandtes i gamle Dage utallige smaa Fugle af forskjellig Farve, hvide, sorte, grønne, gule og røde, der fløi op og ned i talløse Sværme, og disse ansaa man da for at være de ugudelige og fordømte Indbyggeres Sjele, der her vankede omkring og lode sig see i Fugleskikkelse.
