Hopp til innhold

Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/262

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

226

dede hende for ei at røbes ved hendes Spil. I Tryssild lyder Sagnet saaledes: Paa et Sted, som kaldes Stavburs-Eggen, hvor Spor af Bygninger findes, boede efter Sagnet en formuende Mand, der hedte Tille Tove. I hans Fraværelse blev Gaarden overfalden af en Røverbande. Hans Hustru, som var hjemme, skal have meddeelt sin Husbonde, der var ude ved Kirken. Efterretning om Overfaldet i følgende Stropher:

Tille, Tille Tove:
Tolv Mand i Skoge.
Bjeldkua binde de,
Stor-Oxen stinge de,
Gjelt-Pilten sprenge de,
Naut-Hunden hænge de,
Mit Bu vil dem bortta,
Mei vil dem med sei ha;
Je har inte Skoa paa Fotum
Tove min!

(Top. Journ. 13, 80.)

Da denne yndede Sang er reen Nationalsang, kan et Par Variationer fortjene en Plads.

I Ombli i Raabygdelanget:


Tir lir Taavi
Tolf Mand i Skaagi
Store Stutin stinge dei
Bjølle Kyra binne dei
Hundane hengiar dei
Juringen dængiar dei
hængier Bjølla up i Træ
stjel bort Bondens bufæ.


I Nordfjord:


Tiljeri Tove
Tolv Mand i Skove
Tolv Mand ere dei
Tolv Sværd bære dei
Bohunden bønde dei
Store Stuten stingje dei
Gjetle-tulen dængje dei
Me, me, me, me
Vil de føre laangt ut af Lande.

I Vidar No. 58 gjøres opmærksom paa Sagnets høie Ælde af de tydelige Spor af Rimbogstaver, som findes i Vi-