220
Berge saa sildig, at Presten allerede var kommen paa Prædikestolen. Da han kom stolt og larmende ind, satte Presten ham derfor offentlig tilrette. Herover blev den stolte Lensmand saa forbittret, at han stillede sig udenfor Kirkedøren og med sin Tolleniv gav Presten sit Banesaar, idet han traadte ud af Kirken. Morderen flygtede vel strax; men den paa Kirkegaarden forsamlede Almue satte efter ham og indhentede ham nogle hundrede Skridt fra Kirken, hvor de stenede ham ihjel. Nogle Stene vise endnu hans Grav. Det varede tre Aar inden Bygden fik nogen Prest, da en svensk Student var den første, der vovede sig op blandt Sætersdalens raae og vilde Indbyggere.
Anm. Mundtligt, conf. Top. Journal 25, 39. I Valle Kaldsbog kaldes Lensmanden Vonde Osmundsen og der tilføies, at Presten irettesatte ham, fordi han under Prædikenen støiende traadte ind med Støvler paa, hvilket den Tid der blev anseet for skammeligt. Han og Presten vare desuden Uvenner.
Hallingdølerne skulle i Fortiden have været haarde og ustyrlige Folk, der havde behandlet flere Prester saa ilde, at Ingen vilde søge didhen. Endelig vovede en dansk Mand, der var bekjendt for sin usedvanlige Styrke, at drage derop. Blandt andre Oldtids Skikke fandtes da ogsaa den, at hver Bonde mødte bevæbnet ved Kirken, hvor han i det saakaldte Vaabenhus indsatte sin Øxe, medens Prædikenen varede. Naar Gudstjenesten var tilende, og Enhver vilde tage sin Øxe, opstod der som oftest Klammeri, der ikke sjelden endtes med Drab. For at forhindre saadan Uorden udkom der en Forordning, som forbød Bønderne at komme bevæbnede til Kirke. Ikke destomindre kom en gammel stolt Bonde til Kirke med sin Øxe ihænde. Da Presten saae denne Overhørighed, gik han ham imøde med
