Anm. Meddeelt. Sammenlign Hermoder 6, 93 og Samlinger til
den danske Historie 2, 3, 38, hvor der fortælles, at ved Alterfoden
af Eids Kirke ligger Ragna Asulfs Datter begraven, under en
med Inscription forsynet Gravsteen. Paa Stenen sees hun paa
Knæ at overrække en Prest en Kirke. Stenen er afbildet i
Suhms Samlinger 2, 3 S. 38, conf. Miltzov’s Presbyt. S.
62 og Schnabels Hard. 41.
Da Presten i Tind for mange Aar siden en Søndag skulde roe til Annexet Hovind, blev han paa den af skyhøie og bratte Klippevægge indesluttede Tindsø pludselig overfalden af en heftig Storm. Paa Redning var ei at tænke, thi Søen taarnede sig frygtelige og ingen Havn eller Landingssted er at finde. Rorskarlenes Anstrengelse var forgjeves, Baaden knustes mod Haukanesfjeldets bratte Sider, Folkene omkom, men som ved et Guds Under blev den fromme Prest af de vrede Bølger uskadt kastet ind i en lille Fjeldkløft, høit oppe paa Fjeldet, hvor den stakkels Mand skal have siddet i samfulde tre Dage. Den fjerde lagde Stormen sig. Nogle Forbiroende, der hørte den Vansmægtendes Angestraab, reddede ham, og siden er denne Afsats i Klippevæggen bleven kaldet Prestehulen; et Navn, som den bærer den Dag i Dag. (Mundtligt).
Anm. I det farlige Farvand Flaaren i Sætersdalen viser man Prestestenen, hvorpaa en Prest i gamle Dage sandt Redning, da han i en Storm led Skibbrud. Tæt ved findes Prestebjerget, hvor en Prest druknede.
I Valle Kirke i Sætersdalen kom engang, for omtrent et Par Aarhundreder siden, Lensmanden Olmund
