hans Indbildningskraft maatte have spilt ham et Puds, og Frieriet kun var løst Folkesnak, som Pigen selv kunde have opdigtet, eller at En for Løier Skyld lande have drillet hende, ved at udgive sig for en Underjordisk, vedblev han: „men det er dog vist, at en Mand, som engang gik i Skoven, pludselig traf paa en Gaard med Tilbehør, hvis Beboere ved hans Ankomst strax forlode den. Manden, der af Frygt for Trolddom ei turde nedsætte sig paa Gaarden, meldte Sagen til Øvrigheden, som strax i Kongens Navn tog Gaarden i Besiddelse, og denne bærer endnu den Dag i Dag til Minde om Begivenheden Navn af Findland.“ Da vi endnu vedbleve at være vantroe og meente, at de nævnte Folk jo kunne have været nogle Forbrydere, der af Frygt for at blive opdagede ved Mandens Ankomst droge deres Vei, fremkom vor Veiviser med sit sidste og kraftigste Beviis; „men det staaer jo baade i Bibelen og Lærebogen, at Alles Knæ, baade de, som ere i Himlen og Jorden og under Jorden, skulle bøie sig for Herren, og hvo skulle vel de under Jorden være, naar det ei var de underjordiske?“ Saaledes kunne selv misforstaaede Bibelsteder tjene Overtroen til Stadfæstelse[1]!
Efter at vi nu saaledes have stræbt at vise, hvorledes Begrebet om de overnaturlige Væsener er oprunden, og med nogle Exempler have viist, at den endnu paa mange Steder i Landet er Folketro, staaer kun tilbage at meddele Læseren en kort Fremstilling af de lignende Ideer, og den beslægtede Overtro, der findes hos andre Folk. Da der imidlertid i Anmærkninger til de enkelte Sagn vil findes
- ↑ Hvor stærk Troen paa de Underjordiske endnu er, kan blandt Andet sees af en Justitssag mod „en klog Kone paa Hedemarken“ see Departementstidenden 7 Aarg. No. 18.
