et Værelse for sig selv. Men da de ikke passede vel paa ham, sprang han ud af Vinduet, indhentede sin Modstander og foer løs paa ham med blank Sabel. Denne greb nu ogsaa sin Kaarde, og gav Ramus sit Banesaar, men enten det skede ved Mosbroen eller ved Bergergrinden paa Hadeland veed man ikke ret.
Nogen Tid efter kom Bruse i et Selskab paa Hole Prestegaard. Der var Anna Colbjørnsen ogsaa, og saa snart at Bruse kom ind gjennem Døren reiste hun sig, trak sin Sko af og slog ham med den lige i Munden; men hun sagde ikke Andet end: „Du min Søns Morder.“
Anm. (Mundtligt og meddeelt). Andre berette, at hun spyttede ham i Ansigtet. Denne Lieutenant Bruse boede paa Gaarden Solberg paa Tyristranden. Han blev begraven ved Bønsnes Kirke i Hole Prestegjeld først i Januar 1737: der har hans Lig været at see, ganske uforandret til ganske nylig, da denne Kirkes Kjelder blev gjenfyldt. I Rigsarchivet findes en Ansøgning fra Daniel Ramus, Prest paa Norderhaug, til General Vedel om at Lieutenant Christian Bruse, „som for faa Aar siden paa sær Maade ihjelskjød min Broder Kornet Ole Ramus,“ for hvilket Drab han vel blev frikjendt af Krigsretten, maatte forflyttes andetsteds hen, da han, efter den menneskelige Naturs Skrøbelighed og Passioner, ei kan andet end vegre sig ved at betjene Bruse ved Guds Bord.
„Og aldrig blussed nogen Baun
Saa skjøn som den,
Og aldrig uddøe skal dit Navn
O, Colbjørnsen!
Rahbek.
Da Haldens gjeve Borgere ei med Vaabenmagt kunde fordrive de Svenske af Byen, besluttede de, paa Opfordring af Brødrene Hans og Peter Colbjørnsen, at stikke Byen i Brand; men da Fienden stedse slukkede, vilde det
