202
ved Kirken. „Den forbløffede og forskrækkede Svenske tog nu
tilbeens, det forteste han kunde.
Anm. Saaledes lyder Sagnet endnu paa Ringerike, hvortil jeg kun vil tilføie, at Chefen for de Norske var Oberste Øtken, at Fogden hedte Lars Michelsen, og at 30 Svenske bleve paa Stedet og 170 toges tilfange. Som Berigtigelse af Folkesagnet kan tjene et Vidnesbyrd fra Rector Borch i Drammen, der i sin Barndom ofte hørte sin Bedstemoder, Annas Samtidige og Veninde, fortælle om denne Begivenhed. Anna havde fortalt hende, at Løven var en saa peen og godlidende Mand, at det endog gjorde hende ondt at narre ham, at han ved at høre Larmen ilede ind til hende og bad henne gaae ned i Kjelderen, da Kuglerne allerede fore gjennem Vinduerne; men saa snart han kom ud i Døren stødte han allerede paa de Norske. Han slog nu Døren til Storstuen i Laas og sprang ud af det modsatte Vindue; men kom kun lidt ned paa Jordet, saa blev han omringet og fangen. Da kun en liden Afdeling af de Norske under Lieutenant Collin havde været med ved Norderhaug, maatte de om Morgenen trække sig tilbage til Steen. For Oberst Øtken og de høiere Officieres Mod og Conduitte havde Anna kun liden Respect. Thore Hovland derimod roste hun meget. Annas Samtidige, Presten Hans Rosing, fortæller ogsaa, at Løven blev fanget strax nede ved Kirken paa Jordet. See Journal over Ringerikes Provsti 1733 Manusc. En Piqvetvagt paa 25 Mand, under Capitain Allemander, der var udsat paa den modsatte Side, retirerede til Vigersund, hvor han, for ei at lide den Tort, at maatte overgive sig til Bønder, gav sig fangen til en Klebo, der før havde været Fændrik. (Top Journ. 30, 150). De Svenske bestode af 7 Compagnier Dragoner, som den 29de Marts bleve overraskede af 3 Eskadroner norske Dragoner. Kraft 2, 347.
Anna Colbjørnsen havde en Søn, der i et Selskab etsteds paa Hadeland kom i en heftig Ordstrid med en Lieutenant, der hedte Bruse. For at faae Fred igjen bragt tilveie, fik Verten Bruse til at gaae, medens de lukkede Ramus, som nok havde drukket vel meget, ind i
