følgende Maade. I Nærheden landede et kongeligt Skib,
hvis Officierer gik op for at besøge Munken, der modtog
og bevertede dem herligen. Befalingsmanden paa Skibet
bad nu ham igjen til Gjest hos sig; men neppe var han
kommen ombord, førend Skibet lettede Anker og førte Munken
ned til Danmark. Den Holme, hvorved Skibet laa,
kaldte Bønderne siden Brudeholmen; thi de bleve saa glade
ved at miste ham, at de samledes paa dette Sted og levede
saa lystigt, som om de skulde have været til Bryllups.
(Mundligt).
Anm. Uagtet den Bonde, som fortalte mig dette Sagen kaldte Lensmanden kun Munken, saa ser det ingen Tvivl underkastet, at det tydede hen paa den berygtede Erik Munk, der var Lehnsmand i Nedenes og Raabygdelauget under Kong Frederik II’s Regjering. Samme Erik Nielsen Munk til Hjørne (i Halland) havde udmærket sig som Søkriger i Syvaarskrigen. (Suhms Saml. 2, 2, 95, 97 101 og Saml. til Norges Sprog og Historie 1, 216). Ved et kongl. Lehnsbrev af 3die Juledag 1570 (Budst. 6, 209) blev han forlehnet med Nedenes, hvor han opførte sig saa egenmægtigen og voldsomt, at Almuen 1581 klagede over ham til Kongen, og en Herredag i Oslo, der skulde dømme i denne Tvist, den 2den August 1585, blandt andet erklærede hans foreskrevne Markskjel for ulovlige. Hans Gods blev forbrudt under Kronen. (Sammenlign nyt dansk Magazin 2, 193. Hist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge ved Nyerup 1, 344. Samlingerne 1, 251). Erik Munks Søn er den af sine Opdagelsesreiser i Nordishavet bekjendte Søkapitain Jens Munk, der efter Sagnet skal være født i Barbo i et Huus, der har staaet paa eller ved det saakaldte Munken. Barbo hørte nemlig til Erik Munks Gods.
Da Peder Clausson blev Prest til Undal herskede der endnu blandt Almuen mange papistiske Skikke og megen Overtro, som denne ligesaa nidkjere som lærde Prest søgte
