184
have været almindelig over det hele Land, bør henføres til
denne Krig. Det Slag, der efter Sagnet blev leveret mellem
de Danske og Svenske ved Bo i Romsdalen og som Rasmus
i sin Norriges Bskr. S. 181 troer at være bleven holdt 1612,
henføres vel ogsaa rigtigere til denne Krig, som bekjendt førtes
fra 1563–1570 og under hvilken Byerne Hammer,
Sarpsborg og Oslo bleve opbrændte.
Paa Nedenes Kongsgaard boede i fordums Dage Munken, der dog ingen Munk var, men derimod en voldsom Herre. Han plagede Almuen paa alle Maader, og søgte ved svere Bøder og lignende Midler at udvide Kongsgaardens Grændser, saaat den skulde komme til at indbefatte det hele Eid lige fra Qvægshaugshyllen til Sømskilen. En Indgangskone fra Nabogaarden Skotta maatte derfor betale i Bøder hele den Mark, som laa mellem Kongsgaarden og den Sti, hvorpaa hun havde gaaet, førend hun endnu havde besøgt Kirken. Ved Fodangler og lignende Tingester, som han lagde i Skoven og omkring paa Marken, tilføiede han den stakkels Bonde megen Ulempe. Han var derfor meget forhadt. Ja en Mand[1], som boede paa den anden Side af Elven (Nidelven), havde endog svoret paa at skyde ham ihjel, naar han viste sig ved Søboden, hvor han havde sit almindelige Baadestø. Munken saa sig derved nødt til at vælge det længere nede liggende Baadestø, der endnu den Dag i Dag kaldes Munkestø. Mellem Nedenes Gaard og Øiestad Kirke findes en Bro, som endnu kaldes Munkebroen, og paa Skyttevolden skal hans Skytte have boet. Endelig blev man ham qvit paa
- ↑ Manden, som truede med at skyde ham, hedte efter en anden Fortælling af Sagnet Johan Mønster. I Samlingerne 1, 423 nævnes en Mand af samme Navn.
