Hopp til innhold

Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

{{midtstilt|XXII

paa Høitidsaftenerne med Kage, sød Grød og andre Offre[1].

Endnu et Par Exempler paa, hvor dybt indprentet Troen paa de Underjordiske er paa mange Steder endog i vore Dage. „Paa Lurø i Nordlandene,“ saa har Pastor G. Faye tilskrevet mig, hersker en overvættes Overtro, fornemmelig paa de Underjordiske, der opholde sig paa visse Steder, hvor de indtage til sig Personer, som de gjøre af, ja, de skulle endog have en Kirke, dog naturligviis usynlig, etsteds her i Prestegjeldet, hvorved en af mine Sognefolk, en stor Aandeseer, skal være Prest. Der fortælles endog, at der i Nærheden af Prestegaarden skal boe en underjordisk Jægteskipper, hvem Syne-Folk ofte see seile frem og tilbage paa Søen med sin Jægt[2]. Jeg har ofte søgt at

    kelig at faae sit eget Barn ombyttet, skal tage Byttingen 3 Thorsdagsaftener i Rad og piske det paa en Søpelhaug umenneskeligen med Riis; thi da vil den underjordiske Moder ynkes over sit eget Barn og atter bytte om igjen.“ Midlet maa have været probat, da det er almindelig bekjendt, men er nu nok gaaet reent af Mode. Troen paa Byttinger er ogsaa udenfor Norge almindelig. Om Luthers Tro paa samme see Dovenecks Volksglauben 1, 168.

  1. „I Moland i Øvrethelemarien,“ skriver Hr. Pastor Buch, „viste man Thusserne Dyrkelse under Navnet Vetir, i det noget af den bedste Mad og Drikke offredes dem paa opkastede Høie, især Kjernemelk eller Vørter, naar der bryggedes Øl. Saadant Libamen kaldes Saup ɔ: en Sup, en Slurk. De, som ikke havde Vetehøi, tømte den lille Skaal Drikke o. s. v. paa Aaren ɔ: Arnen. Deres Venskab var Bonden særdeles nyttig for hans Qvæg og øvrige Velfærd.“ Paa flere Steder i Raabygdelauget offrede og offrer man endnu Vørter til „Aarevetta,“ naar man brygger Øl. En Lund paa Børte i Mo i Thelemarken ansaaes endog for at være saa hellig, at ei engang Græsset maatte slaaes eller afbeites; thi der vil da i saa Fald tilstøde Nogen en Ulykke.
  2. Hermed fortjener at sammenlignes følgende Efterretning hos Kraft 16, 403. „Ligesom en gammel Vise i Peder Dass’s