til en Kjelder. I dennes ene Hjørne findes en Grue,
(Arne), og paa samme en slukt Brand. Sagnet gaaer, at
den sidste katholske Bisp i Bergen paa sin Flugt til Vos
her fandt Tilhold og, at han i Førstningen skjulte sig i
denne Kjelder, hvor han en Tid lang maatte holde sin
egen Husholdning. Siden skal han have flyttet hen til
Gaarden Dukstad, hvor han døde.
Anm. Olaf Thorkelsen, den sidste katholske Bisp i Bergen (1523 til 1533) begav sig, da Reformationen begyndte at saae Overhaand i Bergen, til Vos, hvor Almuen tog ham i Forsvar. Her døde han paa Gaarden Dukstad, 1533 og blev begraven i Vangens Kirke. Han dadledes for sin Havesyge og Begjerlighed efter Hamborgerøl, og den samtidige Absalon Pedersson siger om ham: „Han var den sidste, allergjerrigste og uretfærdigste papistiske Bisp i Bergen. (Saml. til den danske Hist. 2, 2. 94. Om denne maaskee for haardt bedømte Mand see Holbergs Besk. 177).
Den sidste papistiske og første evangeliske Prest i Botne Sogn ved Holmestrand var Hr. David. Da han en Juledagsmorgen kom fra Annexet Hillestad med sit Offer, der bestod af 4½ Rdl., blev han overfalden af Bonden paa Gaarden Allem og myrdet i en Skov, ikke langt fra Botne Prestegaard ved en Kilde, som til Minde om denne Udaad heder Davids Kilde. I Laurdal i samme Provsti levede der en Prest, som hedte Hr. Lars. Han blev ihjelslagen af sine egne Sognefolk.
Paa en Ligsteen udenfor Jondal Kirke i Hardanger sees nogle dybe Huller, der siges at være tærede af en Prests Blod, som Bønderne sloge ihjel, fordi han vilde forandre deres papistiske Ottesang, deres Ave Maria, deres Vievand og Korsbetegnelse. (Møl-