176
ud af Klostrene, ødelægge Helgenbilleder, kort med en Voldsomhed,
der ei kunde gjøre den nye Lære yndet, vedblev Folket endnu længe
i Hjertet at være katholsk[1] og den nye Lære og dens Prester fiendsk.
Dette kunne vi see saavel af følgende Sagn, som deraf, at Fogden
paa Agdesiden blev dødelig saaret, fordi han vilde tvinge Almuen
til at give deres evangeliske Prester Underholdning; at Almuen i
Oslo og Hammer Stifter ved Kongebud maatte tvinges til at give
Tiende og opbygge de forfaldne Prestegaarde; og at man i Danmark
dengang almindeligen troede, at Nordmændene sloge deres
evangeliske Prester ihjel, en Tro, som finder Stadfæstelse i følgende
Sagn og i Peder Claussens Beretning: „Jeg haver kjendt Een
der var fød, hvis Fader hafde ihjelslaget tre Prester.“ Som Bidrag
til Reformationshistorien kan følgende Efterretninger tjene. I Sætersdalen
maatte Presten Lauritz Hansen flye for Folkets Ugudelighed.
Hans Eftermand blev myrdet i Kirken af Lensmanden, saa at
der udfordredes Folk som Nils den Stærke og Store, der med
Magt kunde tvinge Almuen til at modtage den sande Lærdom. Dette
maa dog have frugtet lidet; thi Peder Tøgersen, som kom til Kaldet
1611, maatte flygte til Haa paa Jæderen, da de haarde og gjenstridige
Døler vilde slaae ham ihjel. Den første Prest i Vardal
var Hans Nummedal. I hans Tid gik de afsatte Munke omkring
og tiggede. Hr. Jonas, den tredie Prest i Vardal efter Reformationen,
blev af Almuen afsat, fordi han fra Prædikestolen udskjeldte
Bønderne for Tyve, for deres begangne Tiendesvig. Hr. Jens Roeschield,
Prest i Hallingdal 1603, blev hadet og forfulgt af Almuen
fordi han vilde udrydde adskillige Levninger af Pavedømmet.
Ved Siden af Alteret i Vangens Kirke paa Vos er en Lem, hvorunder der findes en Trappe, som fører ned
- ↑ Som Beviser kan blandt Andet følgende tjene: at man 1570 maatte i selve Bergen nedtage Billederne af Høialteret i Dom-Kirken, fordi nogle gamle Qvinder tilbade dem. (Saml. til den danske Hist. 2, 2, 105); at Jesuiterne og deres Agent Laurentius Nicolai (der ifølge Sagnet under Navn af Klosterlasse en Tid hemmelig opholdt sig paa Gaarden Oppedal i Hardanger) endnu i Christian den 4des Dage fandt mange Tilhængere endog blandt Landets Prester (Mynters Ref. Hist.), og at flere katholske Skikke endnu længe efter paa mange Steder fandt Sted. (Biskop Hanses Archiv 2. 376, 388, Lunds Beskr. over Thelemarken 273).
