164
Anm. Budstikken 5, 759. Denne Kong Gø er neppe nogen anden end den halogalandske Høvding Raud paa Godø, der efter Snorres Vidnesbyrd (Olaf Tryggvasons Saga C. 46) ved sin Troldom længe hindrede Olaf Tryggvason i at komme ind ad Fjorden men tilsidst dog blev fangen og under gruelige Pinsler dræbt.
Da Olaf Tryggvason var paa Dovre (ɔ: Dovre Sogn, en smuk Dal ved Foden af Dovrefjeld) paa en Gaard, som da hedte Dobrea, beklagede Opsidderen sig over, at han paa Gaarden ikke havde Vand. Kongen raadede ham at flytte Gaarden og anviste et Sted længere nede, hvor han skulde finde Vand i Overflod. Gaarden blev flyttet, herlige Vandkilder fandtes og Gaarden blev derfor kaldet Killie, hvilket Navn den endnu har.
Denne dristige og ulykkelige Høvdings tragiske Skjebne gjorde i sin Tid saa megen Opsigt, og vakte saa megen Deeltagelse, at man skulde vente at finde mange Sagn om ham. Dette er imidlertid ei Tilfældet. Dog synes følgende Sagn, der findes paa Karmøen, at minde om ham. Det fortæller, at da St. Olaf engang sad tilbords i sin Kongsgaard paa Augvaldnes kom en Fiende listende overland til Gaarden, krøb ned gjennem Skorsteenspiben og ilede ind i Salen, hvor han hug til en Mand, han antog for Kongen, saa Hovedet rullede hen over Bordet, men Hugget traf kun en Foged.
