Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
145

ofte i Tidernes Løb forandrede, enkelte Træk bleve udeladte, andre tilsatte, og hvad Tiden angaaer, saa veed Sagnet kun at det skede „fordum“ eller „i gamle Dage. “– Uagtet vi saaledes indrømme Muligheden og Sandsynligheden af, at et Sagn, især i en Fjeldegn, kan forplantes fra den fjerneste Old, uden at skylde skriftlige Efterretninger sin Oprindelse, kunne vi dog ei erkjende alle disse Sagn for ægte Toner fra den svundne Oldtid; nei, flere af dem have vistnok en sildigere og anden Oprindelse.

Endeel Sagn ere at betragte kun som Forklaringer af Steders Navne. I Indledningen til Sagnene om Kjæmperne have vi seet flere Exempler derpaa. Naar Sagnet saaledes beretter, at paa Trommestad ved Arendal boede en Kong Thrym, og ved det saakaldte Træbergslot paa Bragernesaasen en Kong Braker, saa vise begge vel neppe andet, end at der i gamle Daae har boet et Par Søkonger, som man af Stedets Navn har kaldet Kong Thrym eller Kong Braker, uden at disse Sagn staae i videre Forbindelse med de historiske Personer af samme Navn[1].

  1. Blandt gamle Kongsgaarde fortjener at nevnes Hoff i Thingelstad Sogn paa Hadeland, hvor Nors Sønnesøn Haudr menes at have boet, og ligge begraven i den af 12 andre Gravhauge omgivne Kongshaug; Helgeland fd. Streituland paa Ringerike, hvor Kong Hring antages af have boet og hvile i en stor, nu udgravet Kjæmpehaug, Kongshaug (fd. Konungshof) i Grue, hvor Soløers gamle Konge skal have resideret; Thrones, fd. Thrandarnes i Værdalen hvor en Kong Thron skal have boet, som antages for at være Thrand, Thrøndelagens ældste Konge; Qvien i Valders, hvor den skjønne Gyda blev fostret.