Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/151

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
115


caliseret. Efter Visen maatte dog St. Olaf førend Veddestriden tog sin Begyndelse, overlade Harald sit Skib Ormen hiin Snare eller Glade, og tage hans Oxen hiin Lade. Allerede Peder Syv viser, at Veddestriden mellem Brødrene er uden historisk Grund, men mener, at Viserne om St Olaf tyde hen paa hans Flugt for hans Fiender. Ved Byglandsfjord i Sætersdalen viser man en Odde, som St. Olaf overseilede, da han paa sin Fart til Throndhjem seilede omkap med Harald.

(Mundtlig).



St. Olaf danner Korssund.

St. Olafs lange Ophold paa Eivindsviks Prestegaard, hvor han lod prædike for sig, tykkedes hans Broder Harald, der endnu var ung, saa langvarigt, at han besluttede at reise forud Nord efter. Medens Harald om Skivenesset gjennem Vilnesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olaf saa mange og lange Prædikener, som han lystede, og stak derpaa i Søen for at indhente Broderen. Istedetfor nu at gjøre den lange Omvei, som Andre maatte, holdt han lige paa Land og see – Fjeldet aabnede sig, og der, hvor der tilforn var fast Land, blev nu et Sund, som den Dag i Dag kaldes Korssund. Sit Navn fik Sundet efter det 6 Alen høie Steenkors, der blev opreist til Minde om denne St. Olafs store Undergjerning.

Anm. Budst. 5, 499. Paa Vildbergheien i Sørum paa Romerike er en lang gjennem Fjeldet gaaende Gang, med lodrette Vægge og myrlændt Bund, som kaldes St. Olafs Gang, da Fjeldet efter Sagnet saaledes aabnede sig, da han engang kom ridende. I et Fjeld i Ombli og ved Fanekleven i Sætersdalen, seer man endnu Mærker efter St. Olafs Skibskjøl, da han engang tog sig en Seiltour derop.

(Meddeelt).